Eksempler på sange fra min hånd
Guldbryllups sang
Mel.: Den er fin med kompasset
Du gode, du milde
nu er der vist gilde
og bordet er dækket med godter og sul
hør Erik og Jytte
I skal til at lytte
vi har nemlig digtet en hyldest i guld
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
50 år er gået
fra amor fik sået
et kærligheds frø, som en sød symbolik
et postbud på toppen
fandt Jytte i shoppen
ved postkasse tømning, gav hjerter et klik
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
En sommerhus ferie
I ta´r som i serie
og Enø er stedet det tit foregår
det er ikke dårligt
med 2 gange årligt
I nyder naturen her, år efter år
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
Det er nærmest normen
med Erik og formen
den holdes med cykling og strikning på pind
mens Jytte sig sætter
ved bordet og gætter
en stor kryds og tværs, med sit vidende sind
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
Historier fortælles
og mordere fældes
I ”Barnaby” følger i spændende med
et afsnit at misse
det gør ej en disse
I har DVD samling, fuld til og med
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
En børnebørns hygge
er ofte en lykke
med Da-ni-el, morfar får cyklet en tur
Mathias han nyder
når hyggen den flyder
med mormor i pludrende dejlig natur
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
En varme I sender
familie og venner
og hjælpsomme står I så ofte parat
med hus renovering
og stegens servering
I vil os det bedste, det står ganske klart
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
Med tørt tøj ved hånden
ser Jytte i ånden
at Erik er faldet i søen en dag
med luft i vor lunger
og fællesskabs tunger
vi gi´r jer tillykke med guldbryllups dag
Trala-la-la-la-la Trala-la-la-la-la
Bryllups sang
Mel.: Love me tender
Eva – Tim – som brud og gom
dejligt ægtepar
foran præsten stod I from
med et ja som svar
kom til fest var ord der lød
da I alle bød
vi skal fejre jer i dag
i et festligt lag
Eva var en bly viol
I var danseklar
varmet´ op på hver sin stol
stedet var Sams Bar
skønne fyre – i et bundt
Eva havde hørt
så kun Een – ved synet rundt
blev af Tim ”forført”
Efter Sams´ - en sag var klar
som vi alle ved
I var sammensmedet par
fælles kærlighed
Tim blev fyldt med bageri
som vi kunne se
der var dog ej klager i
Evas kunst hang ved
Tim var både tynd og slank
manglede lidt vægt
rettet blev dog den ”skavank”
nærmest helt perfekt
før sku´ der lidt fløde til
for at fodre op
nu får Evas bage stil
vægt på Tim i top
Kærlighed til min kone
Mel.: Når jeg ser et rødt flag smælde
Kære Lisbet, tænk dig bare
hvor jeg drømte her i nat
om de ting som vi sammen ka´ klare
når vi blot holder sammen min skat
vi har bygget et hjem op så kærligt
det er blevet vor livs faste havn
og i dag vil jeg sige til dig ærligt
jeg er altid så tryg i din favn
Kære Lisbet, tænk dig bare
hvor jeg drømte her i nat
om de ting som vi sammen ka´ klare
når vi blot holder sammen min skat
vi ka klatre de højeste tinder
dykke ned i den klareste sø
og blandt alle de dejligste kvinder
er du min, og for dig vil jeg dø
Kære Lisbet, kære kone
fødselsdag har du i dag
men desværre har vi ej en krone
så din gave må vente et slag
men min kærlighed, den skal du have
som i går og i dag og altid
I love you, er de ord som jeg vil stave
må din dag blive dejlig og blid
Fødselsdagssang
Mel.: Når jeg ser et rødt flag smælde
Kære Kim vi vil nu synge
højt i kor for dig i dag
og vi håber, at loftet vil gynge
når til Søren vi slår flere slag
vi vil gå lidt tilbage og kigge
på den tid som er bortsvunden hen
mange ting har vi valgt at lade ligge
sangen skulle jo helst være pæn
Når du starter KARA trucken
skal den gøres pæn i stand
er den griset, så bliver du muggen
griber straks fat i slange og spand
alle steder, du er så fleksibel
passer vægt, lossepladser med mer´
af og til er du også lidt penibel
når en opvask i køk´net du ser
Du er tillidsmand på KARA
du er arbejdernes mand
du ta´r hånd om vor SID gruppes skare
i forhandlinger holder du stand
tillidsposter du har haft så mange
uanset hvor så end du nu kom
dine holdninger luftes mange gange
alting har du en mening derom
Gitte tror på det okulte
ser på TV åndemagt
du ser med, ganske lidt i det skjulte
det er fup, mener du, så det sagt
du dog lover, at være lidt åben
tager med til lidt me-di-e leg
ud på af-te-nen, stor er nu din måben
da der tales direkte til dig
Bryllupssang
Mel.: Fætter Mikkel
Kære brudepar
sild og god cigar
stort tillykke skal I have
I har stadigvæk
et forelsket træk
mod hinanden – som en gave
der er altid sød musik
og en flirtende mimik
sikkert mange år
herfra hvor vi står
kærligheden blot består
Tæt på by og strand
I jo rigtig kan
nyde liv på første salen
køkken/alrum er
ganske populær
der må gerne være pralen
byggerod - opbyggelig
nu er alt blot hyggelig
Advokat kontor
Lisa sætter spor
Jon er tømrer matador
I er godt i form
bryder hver en norm
med forskellig type træning
i en løbesko
og med Taekwondo
Lisa gør en aktiv gerning
Jon er styrke trænings fan
fitness er jo hvad han kan
hverdags medicin
er en flaske vin
fra en kælders magasin
Guldbryllupssang
Melodi: ”Sneflokke kommer vrimlende”
Guldbryllupsfest et særligt sted
I center som vi ærligt ved
har Kurt og Inges kærlighed
og stort engagement
I 67 det herrens år
fandt Kurt at Inge var et skår
med selvtillid og lækkert hår
han ud af skabet sprang
Mod ferie stunders eventyr
får I til tider jer et hyr
en tur kan nemlig blive dyr
især med jeres stil
så bli’r der spillet lotto lidt
og genfortalt et motto tit:
gevinster bliver godt jo smidt
i puljen med et smil
På ferie er vi kørende
og Kurt er sikkert førende
til tider dog oprørende
når vi får kørt forkert
så noget får vi set på ny
når ting passerer i ”revy”
det føles lidt som deja-vu
på trailerklubbens færd
Når tørsten kommer rumlende
så høres Kurt lidt mumlende
hvor søren er nu humlene
til slukkelse af tørst
men her er Inge lyttende
måske endda beskyttende
mod tørst er det vist nyttende
lidt vand at drikke først
Bryllupssang
Mel.: Der bor en bager
Et brudepar – har vi – Kim og Heidi
som bød os ind til en fest så frejdig
at I er skønne – det er vor dom
I skal nu fejres som brud og gom
En juleaften i tyve seksten
var Kim i stødet og havde gejsten
han faldt på knæ – i al velbehag
og fik fra Heidi et kærligt ja
I 8 år som hinandens kær´ste
det er vel ikke det allerværste
det var måske jeres døtres ”skyld”
at det er endt i en stor idyl
Fra Bellahøjvej – i Heidis hummer
I kom til Husum – hvor livet summer
og fra den dag – I til grunden kom
er arrangeret og lavet om
Der heppes gerne på fodbold gutter
hvor i tabellen mon de dog slutter
for Kim er holdet de gule/blå
som der på stadion bli´r heppet på
En hjælp fra jer, ved vi altid nytter
med mange ting – bakkes op og støtter
som vor chauffør – kører Heidi ud
når hun fra os får – det mindste bud
Konfirmationssang
Mel.: Der er lys i lygten
Sikke vi vandt der i 92
både i Sverige og i vores hjem
EM i fodbold og så fik vi dig
lykken den gik vist vores vej
Kære Julie som konfirmand
i al din glød
i dag du bød
for vi fejrer dig i dag så sandt
hvor du er konfirmand
Ganske forsigtig som lille du var
helst ville væres hos din mor og far
hjem kommet fra en frisør, mor hun står
du blev forskrækket af det hår
Kære Julie som konfirmand
i al din glød
i dag du bød
for vi fejrer dig i dag så sandt
hvor du er konfirmand
Kongerslev var nærmest dit andet hjem
passes du her, var det jo ej så slem
mormor og morfar de kom dig til gavn
og moster Tove tryg en havn
Kære Julie som konfirmand
i al din glød
i dag du bød
for vi fejrer dig i dag så sandt
hvor du er konfirmand
Kasper og Ida, der cykles på lad
naboens børn, du var for dem så glad
du blev den store, da Markus du holdt
aldrig jaloux, men ganske stolt
Kære Julie som konfirmand
i al din glød
i dag du bød
for vi fejrer dig i dag så sandt
hvor du er konfirmand
Jubilæumssang
Mel.: Det er i dag et vejr....et solskinsvejr
Det er i dag et vejr – et sommervejr
at spå om det – til tider er lidt svær
men DMI de spår – omkring det gerne
om nære højtryk ja – og om de fjerne
til tider er de ganske visionær
Tillykke kære Thyge – jubilar
om vejret har – du altid gode svar
vi springer gerne med – et stort tillykke
som du fortjener uden sidestykke
nyd dagens dont – med hyldest passiar
Hver dag når klokken den er blevet seks
så bliver Thyge sørme lidt perpleks
mod himlen ser han op, skønt den er øde
for grønlandsflyet kommer snart det røde
dets tidsplan kender Thyge ganske striks
Yndig som noget Thyges have er
den er så ganske ekstra ordinær
med have planer lagt, for alle bede
og vandmiljø med fisk – som er til stede
beundringsværdig og en smule ”blær”
Grangiveligt om noget er hans form
så man sku´ tro han bryder hver en norm
han løber her og der – og alle vegne
og får os andre ganske – til at blegne
hans gejst og iver – slår os med en storm
En dygtig vagtchef – både dag og nat
i vejret kører han vist aldring mat
det er en præstation – ja af de store
fra treoghalvfjers og – til nu han gjorde
som ”metro´log” for DMI og stat
I dag skal Thyge ha´ en dronning snak
for majestæten ta´r imod - jo tak
i statens tjeneste – har Thyge været
igennem 40 år – og talt om vejret
til tider blot en omgang ”Tågesnak”
Konfirmations sang
Mel.: Nu går våren gennem Nyhavn
Vi er samlet her i huset for at fejre Caspers dag
far og mor er ruineret ingen tvivl om denne sag
men hvad pokker SKÅl I SKIVET og velkommen hver en gæst
lad os synge lidt om Casper og de ting som han gør bedst
Høj og tynd som du vokset – hø-je-re nu end din far
tiden går så ganske hurtigt – og nu er du ”grydeklar”
vi vil sige til dig ærligt – tanke som vi ofte har
har du brug for hverdagspause – ja så står vi ganske klar
Nogen må da score kassen, på dit internet forbrug
pc spil er lige sagen, du er både skrap og snu
det er ganske uden ende – konkurrenterne i flok
hvis vi vidste helt hvor meget – ville vi nok få et chok
Furesøens skønne bølger – boltrer du dig ofte i
i kajakken som du mestrer – ligger du en energi
mellem gøremål så mange – bliver tid på søen brug
for på Furesøens vande – er der altid rigtig smukt
Her til slut så vil vi Casper, rejse os og sige skål
håber livet bliver morsomt og at du når dine mål
du er både sød og kærlig men er også cool og sej
fra os alle får du kærligt – stort tillykke med på vej